Evidenshierarkiet
Vi vejter kilder sådan her: Øverst systematiske reviews og metaanalyser, dernæst randomiserede, placebokontrollerede studier, så mindre kontrollerede forsøg - og nederst dyreforsøg, laboratorieforsøg og enkelte personers oplevelser. En berømtheds anbefaling og et sponsorert Instagram-indlæg er ikke evidens. Hvis du vil vide mere om vejen til færre rynker uden kosmetiske indgreb, kan du starte på forsiden.
Hvad vi kigger efter i et studie
- Studiedesign: Var der en kontrolgruppe? Var deltagerne tilfældigt fordelt? Var vurderingen blindet?
- Varighed: Hudens processer tager uger og måneder - studier på få uger kan kun sige begrænset.
- Dosis: Matcher produktets indhold den dosis, der blev brugt i studiet?
- Målepunkter: Er der målt instrumentelt (elasticitet, fugt) eller kun spurtgt deltagerne om tilfredshed?
- Finansiering: Hvem betalte? Producentfinansierede studier kræver ekstra skepsis - ikke automatisk afvisning.
Vores skala i praksis
I vores guider møder du tre tydelige niveauer: veldokumenteret (flere uafhængige studier i samme retning, fx solbeskyttelse og retinoider), plausibel mekanisme med begrænset evidens (fx peptider og kollagentilskud) og markedsføring uden tilstrækkelig dokumentation (fx de fleste 'mirakel'-påstande). Den inddeling finder du gennem hele sitet.
Grænser for evidens
Fravær af evidens er ikke det samme som evidens for fravær. Mange naturlige metoder er simpelthen ikke undersøgt godt nok. Når vi skriver 'dokumentationen er begrænset', betyder det præcis det - ikke at metoden nødvendigvis ikke virker, men at ingen endnu har vist det overbevisende.